Flæskesteg i grill

(4 personer)
Det skal du bruge:
  • Kød:
  • Tilbehør: Nye kogte kartofler, brunede kartofler, chips, rødkål og brun sauce
  • Vin (anbefalet): Marco Abella, Loidana 2018

Tilberedning af kød:

Dup stegen tør med køkkenrulle.
Rids fedtet helt ned til, lige før kødet (en flæskesteg er sjældent ridset ordentligt fra starten) Brug gerne lidt tid på at gøre arbejdet grundigt, så får du det bedste resultat. Gnid groft salt ind i sværen og krydr med peber. Stik en grill-termometer i stegen. Start med at brune stegen ved høj indirekte varme, med en foliebakke under (hæld vand i foliebakken). Efter 10 minutter ved høj varme, skrues ned til ca. 200-220 grader, indirekte varme. Hvert 10 minut hældes lidt vand over sværen (sørg også for at foliebakken ikke løber tør). Stegen skal have 35-40 minutter pr. halve kilo eller til en kernetemperatur på 68 grader. Når stegen når ca. 60 grader, fjernes foliebakken, og der skrues op for den indirekte varme. Hold øje med stegen så sværen ikke bliver brændt. Når kernetemperaturen er på 68-69 grader, tages stegen af og sættes til hvile på et skærebræt i 10 minutter. Herefter er stegen klar til servering

Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk

Tilberedning af tilbehør:

Flæskestegssauce

  • 3 spsk. Smør
  • 3 spsk. Hvedemel
  • 8 dl. stegesky eller svinebouillon (eller en blanding af begge)
  • 1 spsk. Ribsgele
  • 1 dl. piskefløde (valgfri)
  • Salt og peber

Når flæskestegen kommer ud af grillen eller ovnen, hældes stegeskyen fra drypbakken i en skål eller kande. Skum det værste fedt af skyen, og spæd op med svinebouillon (terning + kogende vand) så du har 8 til 9 deciliter. Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet. Pisk/rør til melet har absorberet alt smørret, og begynder at blive lysebrunt.
Tilsæt nu skyen langsomt, mens du fortsat rører. Når saucen begynder at få den rette konsistens, kan du tilsætte piskefløde, eller lidt mere sky.Til sidst smages saucen til med ribsgele eller *gastrik, samt salt og peber. Pas på med salt, da skyen er rimeligt salt i sig selv. Nu er saucen og stegen klar til servering sammen med nye kogte kartofler, brunede kartofler, rødkål og kartoffelchips. 

Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk

Anbefalet vin til retten:

Med Loidana får du smagen af Priorat uden at skulle ødelægge sparegrisen. Marco Abella laver nemlig uforfalsket nordspansk rødvin, hvor smagen af de vilde, øde bjergegne skinner igennem - Priorats vine er komplekse, elegante og dybe - og med Loidana får du hele pakken.

Server ved 16-18°C i almindelige rødvinsglas. Drik til grillet hel kylling eller hjemmelavet cannelloni.

Spanien er andet og mere end Rioja og Ribera del Duero - i Priorat er det ikke Tempranillo, men til gengæld Grenache og Carignan der dominerer - det giver vine, som på samme tid har masser af dybde med kirsebær- chokolade- og lakrids-noter og noget let, blomstret over sig. Hvis du endnu ikke har oplevet Priorat - så er det her du skal starte.

Lagrer 12 måneder på franske egetræsfade af forskellige alder.

Vinen er anbefalet af Winefamly