Mørbrad pizza og salat med spinat, jordbær og ristede pinjekerner

(4-6 personer)
Det skal du bruge:

Tilberedning af kød:

  • 2 afpudsede svinemørbrader
  • 2 dl. Tomat- eller pizzasauce
  • 2 spsk. Pizzakrydderi (oregano, basilikum, timian)
  • 2 dl. Revet ost
  • salt og peber

Skær et snit, på langs af mørbraden, så er åbnes lige som et hotdogbrød, bank den ud med en kødhammer, så du får et større, fladt stykke kød. Tænd grillen på direkte varme, og brun mørbraden, i et halvt minut, på hver side. Læg mørbraderne i et ildfast fad. Krydr oversiden af mørbraden med salt, peber og pizzakrydderi, hæld tomatsauce på og fordel det, og slut af med ost. Bag mørbraden færdig i grillen, ved indirekte varme (200-220 grader) i ca. 20 minutter, eller til osten er gylden.

Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk

Tilberedning af tilbehør:

  • 1 bundt babyspinat
  • 8 jordbær
  • 100g pinjekerner
  • 1 tsk sødt chilipulver
  • 1 tsk sukker
  • 1/2dl citronsaft
  • Salt og peber

Start med at riste pinjekernerne på en pande med middel varme. Tag kernerne af panden når de er blevet gyldne. Bland citronsaft, sukker og chilipulver i en lille kop og smag til med salt og peber. Kom spinatbladene, de skårne jordbær samt pinjekerne i en serveringsskål og hæld dressingen over. Vend ingredienserne sammen.
Hvor mange jordbær du vælger at bruge, er helt op til dig. Er der børn med ved bordet, vil der helt sikkert være brug for ekstra jordbær i salaten.

Opskriften er udarbejdet af Vildmedmad.dk

Anbefalet vin til retten:

Federico var Grev Pandolfos ærkefjende - men vinen i hans billede er alligevel nem at holde af. Her får du nemlig ren sangiovese, som uden fadlagring bare fylder glasset med delikate dufte af modne kirsebær og chokolade.

Drik ved 16-18° i almindelige rødvinsglas. 

Her er Pandolfas version af hverdags-sangiovese. Det er no-nonsense rødvin, som ikke kræver andet end godt humør og et anerkendende nik mod Italien, så har du en god ven til det italienske hverdagskøkken.

Vinen er lavet på 100% sangiovese og lagrer 6 måneder på stålfade. Det giver en ren og intens frugtsmag, hvor der er bevaret en del friskhed, som gør den ekstra velegent til mad med noget fedme.

Vinen er anbefalet af Winefamly.