Iberico Presa med flødesvampesauce

(4 personer)
Det skal du bruge:

Tilberedning af kød:

  • 1 Ibérico presa
  • Salt og peber
  • 35 g. Smør

Tag presaen ud af køleskabet 45 minutter inden tilberedning for, at den ikke er for kold i midten. Varm en ovn op ved 180 grader uden varmluft. Kom salt og peber på begge sider. Varm en pande op med lidt olie på. Når panden er varm kommes smørret ved. Brun presaen på begge sider. Placer den i et ildfast fad. Har du mulighed så stik et stegetermometer i den. Stil den i ovnen, hvor den ca. skal have 20 minutter eller indtil den har en kernetemperatur på 57 grader. Tag den ud og lad den hvile i 10 minutter. Skær den ud i tynde skiver.

Opskriften er udarbejdet af Gastromad.dk

Tilberedning af tilbehør:

  • Selleri 
  • Bøgehatte
  •  2 stk. Skalotteløg hakket 
  • 1 fed hvidløg hakket 
  • ½ l piskefløde 
  • 1 bdt purløg skåret i strimler  

Sellerien vaskes, pakkes ind i sølvpapir sættes i ovnen i 1 time ved 180 grader til den er mør. Svampene renses og steges i smør når de er gyldne tilsattes løgne og hvidløg, og steges 1 min derefter tilsættes piskefløden og koger ind til sauce konsistens. 

Sellerien skæres i passende stykker og marineres i olivenolie og purløg. Det hele anrettes på fad eller tallerken.

 

 Opskrift af Mad Med Mest 

Anbefalet vin til retten:

En ung og frugtig vin, der har ligget 6 måneder på fad. Vinen dufter og smager af sorte kirsebær, blommer og kaffe, og suppleres af lette fadaromaer som nelliker og vanilje. Vinen er fyldig og intens med bløde tanniner, der fortsætter med at danse i munden, længe efter at vinen er drukket. 

Bodegas Peñafiel står bag disse koncentrerede vine i høj kvalitet, hvor der ikke er gået på kompromis i vinproduktionen. Bodegas Peñafiel har højtliggende vinmarker, hvor de solbarske dagstemperaturer brydes af kølige nætter, hvilket er perfekt for druerne, så de ikke modnes for tidligt, men at aromaerne får ro til at udvikle sig. Resultatet er vine med stor koncentration og elegance.

Vinen er anbefalet af Winefamly