Tigerrejer i grill med chilispaghetti og frisk basilikum

(4 personer)
Det skal du bruge:

Tilberedning af kød:

  • Tigerrejer
  • Olivenolie
  • 3 fed hvidløg
  • Salt & peber

Lad tigerrejerne op. Put dem eventuelt i køleskabet aften før.
Pres hvidløg og bland det sammen med olivenolien, samt salt og peber. Så snart rejerne er optøet blandes de sammen med i olien. Jo længere rejerne trækker i olien jo bedre bliver de. Placer rejerne i en foliebakke og hæld olien udover rejerne. Rejerne skal have ca. 5 minutter på hver side, og er færdige når de er gyldne.

Opskriften er udarbejdet af The Meat Club

Tilberedning af tilbehør:

  • 500g spaghetti
  • ½ bundt friske basilikumblade
  • 4 fed hvidløg
  • 1/2dl olivenolie
  • 3 chilipebre (rød eller grøn)
  • Salt og peber til tilsmagning

Kog spaghettien i henhold til tilberedningsvejledningen på pakken. Der er forskel på, hvor lang tid pasta skal koges.
Hæld vandet fra spaghettien og opbevar spaghettien i en skål. Brug gryden til at svitse hakket hvidløg og de finthakkede chilipebre i olie.
Kom spaghettien tilbage i gryden og vend ingredienserne godt sammen. Tilsæt de friske og hele basilikumbladene og smag retten til med salt og peber.

Opskriften er udarbejdet af Vildmedmad.dk

Anbefalet vin til retten:

Riesling er frisk og citrusfyldt hvidvin, men i en 'feinherb'-udgave får du vin med et lille touch af sødme til at balancere syren - og det gør de på glimrende vis hos Caspari-Kappel fra Mosel. Drik den ved 8°C af almindelige hvidvinsglas. 

Casparis Urschiefer Feinherb har en let duft af grønne urter som dild og persille, med hints af klementiner og modne pærer. Meget delikat smag af pæreskræl og moden citron giver en god fylde i munden. Vinen har en frisk syre og diskret sødme som er i fantastisk balance.

Vinen er anbefalet af Winefamly